DCSIMG

 Basisuddannelser 

 
 
Formålet med en basisuddannelse i Forsvaret er at ruste dig til at løse de opgaver, der indgår i totalforsvaret af Danmark, både som enkeltperson og i samarbejde med andre. Det kan være militære opgaver eller hjælp til andre myndigheder. På basisuddannelsen får du også kendskab til, hvordan du som soldat deltager i militære opgaver, for eksempel fredsstøttende og fredsskabende operationer i udlandet.

Værnepligtige eller andre, der tager basisuddannelserne, bliver ikke udsendt, men basisuddannelsen danner grundlag for at videreuddanne sig til reaktionsstyrker og international tjeneste. Endelig får du på basisuddannelsen også en klar forståelse af, hvorfor og hvordan Danmark anvender militære magtmidler.